PRAKTISKE OPLYSNINGER
ALSO-kursus i Danmark
Alt om vores danske kursusaktiviteter.
Evidensbaseret undervisning
ALSO-kurset er evidensbaseret og bygger på et omfattende, teoretisk kursusmateriale, som revideres af American Academy of Family Physiscians hvert andet år.
Forskellige læringsmetoder
ALSO-kurset er baseret på anvendelse af forskellige læringsmetoder bl.a. obstetrisk færdighedstræning og case-baseret læring. Kurset kræver en stor grad af aktiv deltagelse for at få et godt læringsudbytte.
Uddannede kursusinstruktører
Undervisningen varetages udelukkende af danske erfarne speciallæger og jordemødre, som alle er certificerede ALSO-instruktører efter internationale retningslinjer.
Praktiske informationer
Pris: 8.500,- DKK ekskl. moms (10.625,- DKK inkl. moms)
Varighed: 2 dage
Forplejning: Frokost, frugt, kage, kaffe/the inkluderet
Kursusindhold
Kurset er bl.a. baseret på praktisk trin-for-trin indlæring af færdigheder til håndtering af akutte obstetriske situationer. Der anvendes memotekniske huskeregler til indlæring af færdighederne. En stor del af undervisningen er casebaseret, og der bliver holdt foredrag om udvalgte emner.
Undervisningen varetages af erfarne danske speciallæger og jordemødre, som er certificerede ALSO-instruktører efter internationale retningslinjer.
Precourse test
Efter kursustilmelding og betaling af kursusafgift vil du modtage et link til oprettelse af login til ALSO hjemmesiden med adgang til kursusmanualen, de danske tilrettelser (Addendum) og andet kursusmateriale.
Senest to uger inden kursusstart skal du bestå en online skrigtlig precourse test med 30 spørgsmål, hvor svarene kan findes i manualen. Bestået precourse test er forudsætning for fysisk fremmøde på kurset. På anden kursusdag vil der være en praktisk test.
Kursusmål
Kursusmålet er at diskutere metoder og indøve færdigheder til håndtering af akutte graviditets- og fødselskomplikationer.
PRIS
8.500,- DKK ekskl. moms (10.625,- DKK inkl. moms)
I kursusafgifter er der inkluderet kursusmateriale, samt forplejning i form af frokost, frugt, kage, kaffe/the.
*Der tages forbehold for en mindre stigning i kursusgebyr. I givet fald vil dette fremgå her inden ansøgningsfrist.
PRIS - "Refresher course"
4.250,- DKK ekskl. moms (5312,50 DKK inkl. moms)
Ønsker du at få genopfrisket din viden og at få fornyet din ALSO-certificering? Har du gennemgået og bestået et ALSO kursus i Skandinavien indenfor de seneste 5 år, har du mulighed for at komme på et genopfriskningskursus til reduceret pris. Skriftlig precourse test og praktisk prøve på anden kursusdag skal bestås.
Tilmelding
Kommende kurser
Kurser
- Kursus 67 den 10-11. marts 2025
- Kursus 68 den 15-16. september 2025
Ansøgningsfrist
- Kursus 67 ansøgningsfrist den 5. december 2024
- Kursus 68 ansøgningsfrist den 5. maj 2025